De Tre Musketere

De Tre Musketerer er en fuldstændig vanvittig komedie om de tre legendariske venner, der møder den purunge D’Artagnan. Sammen tager de kampen op mod de (meget meget) onde og lærer den unge mand om heltelivets barske realiteter. I Brd. Prices ret åndssvage udgave udsættes den klassiske fortælling for omtrent samme behandling, som den Mel Brookes gav Robin Hood i Men in Tights (Helte i underhylere) eller som Monty Python gav Kong Arthur i Quest for the Holy Grail (Monty Python og de skøre riddere). Det er hylende morsomt og dybt useriøst, men egentlig ret tro mod ophavet og så er musikken helt fantastisk. Det kunstneriske team fik ret frie hænder, så både musik og dialog blev tilpasset netop denne opsætning. Kapelmester Jonas Hinze skrev endda en fremragende ouverture til forestillingen, som passer helt ind i Musicalkomediegenren.

De tre musketerer var kilde til latterbrøl i salen og var kilde til flere nye “faste” medlemmer i foreningen, som har været med siden og forhåbentligt også mange år fremover. 

Instruktør og koreograf: Rasmus Krabsen Albeck

Kapelmester: Jonas Mølgaard Hinze

Korleder og Vocalcoach: Ditte Meisler