Børn og unge

Børne.Unge.Musical

Elsker du at synge, danse og spile skuespil? Kunne du godt tænke dig at prøve kræfter med musicalgenren, eller har du et barn, der kunne? Herlev Musical & Teater opstarter et musicalhold for børn og unge fra 8 til 17 år - BUM

På holdet vil vi udforske og dyrke glæden ved sang, dans og skuespil. Børnene og de unge vil blive introduceret for grundlæggende teknikker indenfor sang, dans og skuespil, og samtidig udforske kombinationen af de tre teknikker gennem forskellige musicals og genrer indenfor musicals. 

Holdet er åbent for alle børn og unge i alderen 8-17 år, uanset tidligere erfaring eller niveau - der er plads til alle. Vi lægger stor vægt på at skabe  et sjovt og inkluderende hold, hvor alle er velkomne.

Det praktiske: Undervisningen foregår hver onsdag kl. 16:45-20:00 på Kælderscenen, Borgerdiget 105, 273 Herlev (under Lindehøjskolen).

Tilmelding til BUM skal ske på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og du er velkommen til at deltage 1-2 gange før indmeldelse i foreningen.

Indmeldelse i Herlev Musical & Teater og Børne.Unge.Musical kan ske via knappen [BLIV MEDLEM] øverst på forsiden.

Mød vores dygtige undervisere her:

DANS: Lasse

Lasse er uddannet danser fra Hotstepper Dance Education, men hans passion for dans og performance startede allerede som helt lille og han har derfor bevæget sig indenfor rigtig mange forskellige stilarter igennem sit liv, hvilket han også gør meget brug af i sit arbejde som koreograf og underviser. 

Til dagligt lever Lasse af dans og performance, og har spillet et hav af forestillinger blandt andet på Det Kongelige Teater, Nørrebro Teater, Avenue T og Holbæk Teater. Samt han er medstifter og aktivt medlem af teatergruppen - NIP Teater. 

Når han ikke selv står på scenen, så underviser han som koreograf på både børne- og voksen-musicals eller afholder workshops.

SANG: Emil

Emil er uddannet sang- og stemmecoach ved " Klaus Møller - Voice Coach Academy" og fokuseret på, at en stemme skal være stærk, fleksibel og udholdende. Han har slev stået på diverse amatørscener rundtom på sjælland - herunder Herlev Musical & Teater, og de sidste par år været tilknyttet flere produktioner som vocal coach.

Emil har stor pædagogisk erfaring fra sit virke som folkeskolelærer, hvilket han gør flittigt brug af i sin undervisning. Han har også tidligere undervist ligende hold for børn og unge

DRAMA: Louise

Louise har i de sidste 10 år beskæftiget sig med scenekunst i det Københavnske Scenekunst-landskab. 

Via Skuespillerakademiet har hun fået værktøjer og erfaringer indenfor mange forskellige grene af skuespilfaget, her i blandt masketeknik, fysisk teater, og det hav af lege og teknikker, der er knyttet dertil. 

For 1 år siden fik Louise en bachelor i Teater – og Performancestudier, hvorefter hun har undervist på en efterskole, i blandt andet drama, i et år. 

Udover at undervise i drama er Louise dramatiker og læser sin kandidat på Københavns Universitet.